Vores heste

Rinderupgaard I/S
St. Ajstrupvej 26
9240 Nibe

 © 2013-2018

Email: kontakt@rinderupgaard.dk

CVR 35269622

Find os

Her på siden kan du se og læse lidt om vores heste.

Irish Spirit er en pintovallak fra 2003. Han er 1,68 høj.

Spirit er tilredet sent og kan derfor ikke så meget endnu. Han er meget rolig og venlig af natur og kan håndteres af alle. Han har tidligere stået på rideskole og elsker opmærksomhed. Vi rider ham lige nu på bane for at styrke hans balance. Han går desuden med på børneholdet, hvor han trækkes med små børn. Han er absolut en cool hest, der ikke lader sig ryste af meget.

Firfod Fribillet er en dejlig New Forest ponyhoppe fra 1999. Hun er 1.39 høj.

Frille, som hun hedder i daglig tale, er en sød og rar pony, der er meget glad for børn. Hun er meget velredet og kan rides af både begyndere og øvede. Hun kan øvelser op til LA men er pt lidt ude af form, da hun har fået to føl. Vi har lige så stille startet hende op igen. Hun går med på børnehold hver torsdag.


Musse er en af vores nye heste. Hun er en fjordhesteblanding på 1,35 ca. Vi ved ikke helt, hvor gammel hun er, men formodentlig omkring 16 år. Hun er frisk og glad og alderen mærker man kun ved, at hun er en utrolig rolig og afslappet hest. Hun er glad for børn og vil gerne rides. Vi har startet hende stille og roligt op på vores børnehold, hvor hun går med både små og store børn.

Loftfari (billed på vej)

Skøn islændervallak på ca 142. Han er noget helt særligt og bliver aldrig bange for noget. Han går med på tur ridning og på børnehold både med og uden trækker.

Manadis

Smuk sort islænderhoppe på 143 stg. Manadis er opstaldet her, og vi låner hende til vores holdridning. Hun går også med på tur. Mana, som vi kalder hende, er en frisk og fremadgående hest men altid sød og styrbar.

Nuggi

Nuggi er en sød hoppe på 20 år og ca. 135 stg. Hun er en rigtig sød pony, der er meget glad for at være sammen med mennesker. Hun går med på børnehold samt tur ridning.


Prins er den skønneste lille shetlænder på ca. 1 m. Han er højt elsket af alle de børn, som kommer her. Han giver gerne en ridetur til de mindste børn. Han er meget rolig og venlig af natur og kan trækkes af selv de mindste børn.


 

Naya er en smuk sort hoppe fra 2005. Hun er 1.54 høj.

Naya er meget børnevenlig og står altid bomstille på stalgangen selv med mange børn omkring sig. Hun tager ingen notits af larm og store armbevægelser. Naya er under tilridning.

Basse er en prægtig islændervallak på 5 år. Han er ca. 1.38 høj. Meget solid og bliver sjældent bange for noget. Tager alting i stiv arm. Basse er under tilridning.

Musse II (som nu er omdøbt til Bella) og hendes føl Sofie er vores nyeste ponyer. Bella går allerede med på begynderholdene, og det gør hun rigtig godt. Hun er 100% sød og rar og kan sagtens håndteres og rides af børnene selv. Som de fleste af vores heste, kan Bella rides i grimen.

Sofie skal selvfølgelig bare være vores lille forkælede maskot, indtil hun bliver gammel nok til at bære rytter. Hun har allerede indtaget den rolle til fulde, trods hun var lidt genert, da hun ankom. Nu maser hun sig fræk og glad i favnen på hvem som helst, og børnene er vilde med hende bortset fra, når hun smager på deres gummistøvler, som hun har en særlig forkærlighed for. Sofie er en herlig lille pony :)


Isabella (billed på vej)

Isa er Sofies lillesøster. Hun er en sød lille pige med en stor vilje.


Arwen (billed på vej)

Arwen er Frille og Basses datter, så hun er Newforest/islænder) Hun er 3 år og pt ca 138 stg men vokser endnu. Hun er sød og rar og tager alting cool. Hun skal tilrides næste sommer.


Eowyn (Billed på vej)

Hun er helsøster til Arwen. Hun er 2 år gammel og pt ca 134 stg. Hun er ligesom sin søster meget cool men også noget mere dominerende og viljestærk. Hun flytter allerede med flere af de voksne heste. Hun skal tilrides når hun bliver 4.