Rideundervisning

Rinderupgaard I/S
St. Ajstrupvej 26
9240 Nibe

 © 2013-2018

Email: kontakt@rinderupgaard.dk

CVR 35269622

Find os


Rideklub for børn (og voksne)

Tirsdag fra kl. 15.30, Torsdag fra 16.30, Fredag fra kl. 13  og lørdag fra kl. 11


I rideklubben skal du selvfølgelig først og fremmest lære at ride, passe og omgås heste på forsvarlig vis.

Vi starter derfor med at strigle og klargøre hestene. Vi rider på hold med 2-5 deltagere på hver.


Men i rideklubben vil vi også lave andre ting end lige at ride på banen. Når vi er blevet dygtigere, vil vi ride ture i skoven. Det kan også være, at det regner så meget en dag, at vi ikke gider være ude. På de dage lærer vi hestene tricks inde i laden. Ganske ligesom cirkushestene i cirkus. Nogle gange skal vi også have lidt teori om heste. Hvordan tænker de? Hvordan lærer de, og hvordan kan vi bedst kommunikere med dem og få dem til at forstå, hvad vi gerne vil have dem til?


Ind imellem skal vi hygge, spise kage og se hestefilm. Her får vi inspiration til nye tricks, vi kan lære hestene. Vi kan tænke lidt over mennesker og hestes samarbejde gennem tiden og forskellige måder at ride og omgås heste på.


Man starter på basishold 1, hvor man lærer alle basis ting for at ride og omgås heste. Her lærer du at sadle op, strigle, rense hove og trække med hesten. Du lærer lidt om hestens sprog og behov. Du lærer at styre hesten rundt på banen i skridt og evt. trav. Vi rider også lidt ture ud i terrænet. Du prøver at arbejde med din hest fra jorden og lære den tricks med klikker. Når du kan alle de ting, kan du gå op til en lille prøve sammen med dit hold. Består du den, er du klar til basishold 2. Her arbejder vi videre med trav og galop. Du lærer i stadig større grad at styre hesten med ben og krop. Vi arbejder videre med jordarbejde, agility, tricks og dressurøvelser. Her kan vi også prøve nogle forskellige ting af, efterhånden som rytterne bliver klar til det. Kunne du for eksempel tænke dig at skyde med bue og pil fra hesteryg? Eller vil du hellere springe? Ride i naturen? Lære hestene flere tricks? Ride som en cowboy eller som en indianer uden sadel og hovedtøj? Når du er færdig på basishold 2, kan du vælge, hvad du kunne tænke dig at arbejde videre med. Basisholdene afsluttes altid med en lille prøve, hvor du skal vise, hvad du har lært.


Praktiske oplysninger:


Vi holder fri fra holdridning i december og januar, hvor vi istedet tilbyder drive in ridning. Se mere under Drive in ridning.


Alt ridning foregår udendørs, så husk varmt tøj.

Du kan låne ridehjelm og evt sikkerhedsvest.



Priser (efterår 2015):

Holdridning (max 6 pr. hold) pr. måned:

Basishold 1 - ½ times ridning inkl. leje af hest:                                              200 kr.

Basishold 2 - 45 minutters ridning inkl. leje af hest:                                        270 kr.

Basishold 3 - Voksenhold 60 min ridning (inkl. skridt før og efter undervisning)           350 kr.                         

                                                                          


Der betales forud for en måned af gangen. Hvis en time aflyses af underviseren tilbydes en erstatnings time på et andet tidspunkt. Aflysning fra rytters side resulterer som udgangspunkt ikke i en erstatnings time. Husk at melde afbud på mail eller sms 50736993.

Framelding til hold skal ske SENEST d. 15. måneden forinden.


Tilmelding med navn og alder på kontakt@rinderupgaard.dk


Vel mødt